Lean Principper

Hvad der er vigtigt og hvorfor er det vigtigt?

Få et overblik over de Lean principper, som kan guide beslutninger i en Lean kontekst.

Kort introduktion til Lean principperne. Womack og Jones’ 5 principper og Toyotas 2 principper. Det vigtigste af alle Lean principperne er princippet om flow.

Historisk er der flere, der har formuleret Lean principper inden for forskellige områder, og det kan du lære om på et Lean-kursus eller starte med at læse med her på siden. Der findes f.eks. principper inden for Lean-ledelse og Lean-produktudvikling. Men ingen af disse områder når i nærheden af Womack og Jones’ 5 Lean-principper, som er relateret til Lean i værdistrømme (forretningsprocesser). Derudover har Toyota, som måske er nummer 1 Lean-virksomhed i verden, også et sæt Lean-principper. Vi har derfor her valgt at beskrive netop de to sæt af Lean-principper. Du har her et overblik over akademiets Lean kurser.

Introduktion til Lean Principper

  • Womack & Jones 5 Lean principper
  • Toyota’s 2 Lean principper
  • Hvad kan Lean principper bruges til?
  • Lær mere om Lean principper

Womack & Jones 5 Lean Principper

Bestseller-bogen “Lean Thinking” fra 1996 formulerer Jim Womack og Daniel Jones 5 Lean-principper, som er de klart mest kendte Lean-principper overhovedet. Deres principper kom til efter flere års forskning i, hvorfor nogle virksomheder (særligt Toyota) tilsyneladende kunne manøvrere hurtigere og nemmere i en foranderlig bilindustri præget af benhård konkurrence og jævnlige konkurser blandt store, veletablerede virksomheder. Deres Lean-principper er tæt knyttet til at tænke i tværgående forretningsprocesser – også kaldet værdistrømme. De 5 Lean-principper: Identificér hvad der skaber værdi for kunden, kortlæg værdistrømme og eliminér spild, skab flow omkring de værdiskabende aktiviteter, lad slutkunden trække ydelse og service, stræb efter det perfekte med løbende forbedringer.”

Lean Princip Nr. 1: Kunde værdi

Definer hvad kunden efterspørger og hvad der bringer værdi for kunden? Hvad er det for et job, kunden hyrer os til at udføre, “Job to be done”? Hvis ikke dette er klart fra starten, så vil det ikke være muligt at producere et produkt eller en serviceydelse, som tilfredsstiller netop det, kunden efterspørger. Derfor er princippet om kunde værdi, Lean princip nr. 1.

Lean Princip Nr. 2: Værdistrømmen

Når vi har identificeret, hvad der bringer værdi for kunden, så er det en forretningsproces (i Lean-terminologi kaldet en værdistrøm), der leverer det efterspurgte værdi (produkt eller service). I praksis designer vi en værdistrøm, som producerer præcis det, som kunden efterspørger. Når værdistrømmen er designet, har vi også mulighed for at fjerne aktiviteter i værdistrømmen, som ikke bringer værdi (også kaldet spild). Lean princip nr. 2 går således ud på, at definere den værdistrøm, der kan producere det ønskede produkt eller serviceydelse.

Lean Princip Nr. 3: Flow

Igennem den designede værdistrøm (de tværgående forretningsprocesser) flyder flowobjekter i form af informationer og materialer. Lean princippet om flow er særdeles vigtigt i etableringen af en Lean operation. Det modsatte af flow er en tilstand, hvor materialer og informationer konstant går i stå eller hober sig op i flaskehalse. Hvordan kan en virksomhed være effektiv, hvis der konstant er flaskehalse eller flowobjekterne snegler sig af sted? En af de store forskelle mellem en Lean-ledelse og traditionel vestlig ledelse er, at i Lean-ledelse fokuserer vi på forbedringsaktiviteter, der skaber flow. Lean princip nr. 3 er derfor: Skab flow i materialer og informationer, så de flyder jævnt frem mod kunden. på akademiets Lean kursus bruger vi meget tid på flow.

Lean Princip Nr. 4: Træk

Dette princip er først og fremmest relevant i en fysisk produktion af materialer. Lad kunderne (eller næste proces i værdistrømmen) efterspørgselsbaseret trække materialer, således, at der ikke overproduceres til lager mere end ønsket. Princippet om træk giver først og fremmest mening, når det er materialer, der skal bevæges gennem værdistrømmen. Når flowobjekterne udgøres af informationer (der flyder i virksomhedens IT-systemer), skubbes de igennem værdistrømmen. I praksis er dette tilfældet i værdistrømme, hvor flowobjekterne udgøres af dokumenter, sager og dataregistreringer.

Lean Princip Nr. 5: Løbende forbedringer

Ovenstående værdistrømme med tilhørende flow kan løbende forbedres gennem struktureret problemløsning og optimering. Lean princip Nr. 5 er derfor princippet om løbende forbedringer, også kaldet Kaizen i Lean terminologi. Du kan her læse mere om Kaizen: Hvad er Kaizen? Scrum er som rammeværk bygget på samme princip om små løbende leverancer af værdi.

Toyota’s 2 Lean principper

Her skal også nævnes Toyotas to overordnede Lean principper. Det er en mere holistisk tilgang, og i modsætning til Womack og Jones’ Lean principper, så er Toyotas ikke specielt knyttet til værdistrøms-tankesættet. For en dybere forståelse af Toyotas 2 principper, anbefaler vi at se videoen øverst på denne side.

Toyota Lean Princip Nr. 1: Just In Time

"Just in Time" er den ultimative form for flow. På Toyotas fabrikker ankommer underleverandørernes materialer ofte flere gange dagligt, og lagre er kørt ned til et absolut minimum. Dette tvinger Toyota, og deres underleverandører, til at have nogle særdeles robuste produktionsprocesser med kun ganske få kvalitetsproblemer. Princippet om “Just In Time” vil ikke fungere, hvis der var mange kvalitetsproblemer.

Toyota Lean Princip Nr. 2: Jidoka

Når et problem opstår, så stop. Kald på hjælp for at få ‘flere øjne’ på. Inddæm problemet, så det ikke eskalerer, og afhjælp med en midlertidig løsning. Iværksæt herefter en årsagsanalyse med tilhørende forbedringsaktivitet, så problemet ikke opstår igen. Indbyg i processen foranstaltninger, der gør at problemet ALDRIG kan opstå igen. På samme måde som Womack og Jones’ princip nr. 4 (‘Træk’) er meget relateret til produktion, så er Toyotas ‘Just in Time’ og ‘jidoka’ begge orienteret mod produktion. Men med en enkel omskrivning, og lidt tilpasning, kan Toyotas 2 Lean principper oversættes til:

  1. Flow. Den ultimative form for flow er "Just in Time".
  2. Forbedringer. Toyota ‘jidoka’ er en regelbaseret måde at tænke på forbedringer.

Toyotas 2 Lean principper bliver dermed universelle, og kan anvendes i alle virksomhedens funktioner, også i service og administrative funktioner

En vigtig agil metode går ud på at nedbryde arbejdet i små arbejdspakker. Og tilsvarende defineres små afgrænsede tidsperioder, kaldet sprints. Inden for tidsperioden (ofte 2 uger) udvikles en eller flere af de små arbejdspakker, og efter mødet kan teamet reflektere over, hvordan de kan forbedre måden, hvorpå de arbejder, kaldet retrospektive. Og opgaver prioriteres løbende af en Product Owner, som du kan lære mere om på Product Owner kurset.

Hvordan kan Lean principper hjælpe

Leanprincipper hjælper os til at forstå, hvad der er vigtigt, og hvad vi stræber efter. Womack og Jones’ Lean principper er hjælpsomme, når vi arbejder med værdistrømme, og her er særligt princippet om flow vigtigt. En Lean leder vil prioritere udviklingsaktiviteter, der medfører flow frem for mange andre udviklingsaktiviteter. Toyotas Leanprincipper er holistiske, og ikke kun relateret til værdistrømmen, som Womack og Jones’ Leanprincipper. Men også her er flow og løbende forbedringer de vigtige nøgleord i en Lean operation.

Lær mere om Lean principper

Ønsker du at lære mere om, hvad Lean er, og hvad det kan bruges til, har vi en side, der udelukkende omhandler, hvad Lean er. Du kan finde denne side her: Hvad er Lean? Alternativt kan du deltage i akademiets Lean kursus.

Lean kurser