Agile Metoder & Agile arbejdsmetoder

Baggrund for agile metoder

Få en kort introduktion til agile metoder frem traditionel vandfalds projektmetoder

I traditionel projektplanlægning antages det, at man fra start af projektet kan planlægge hele projektet fra start til slut, herunder også tids- og budget estimater. Enhver der har prøvet at renovere et køkken, badeværelse eller hus, ved at disse estimater ikke holder. Jo længere man kommer i projektet, jo tydeligere bliver det ofte, at de første planer var helt forkerte. Denne måde at planlægge på kaldes projekt vandfaldsmodellen. Lær mere på akademiets Agile Projektledelse kursus 2 Dage.

Som alternativ hertil kan vi anvende agile metoder hvor planlægningen af projektet udføres iterativt (iteration = løbende gentagelse). Projektets omgivelser og omstændigheder ændrer sig løbende, og vi er løbende nødsaget til at revurdere situationen og justere planlægningen.

Agil betyder adræt og skal forstås som hurtig, let eller smidig. Dvs. det er planlægningsmetoder, der er mere smidige end de traditionelle vandfalds metoder. Ideen er, at man planlægger det, man ved, og venter med at planlægge det, man ikke ved – i hvert fald i detaljer. En måde at sige det på er, at man har kortsigtede mål, og på lang sigt kender man kun retningen. “Short term goals – long time direction”. Lær om det på akademiets Product Owner kursus.

Agile metoder

• Brug Scrum som rammeværk
• Scrum Master
• Tilstræb transparens
• Brug kanban
• Nedbryd opgaverne til små pakker
• Hold jer til Scrum modellen
• Afhold dagligt face to face møder
• Nedbryd tidsmæssigt i små planlægningsperioder – sprints
• Evaluer løbende hvordan i kan arbejde mere smart
• Mere om agile metoder

Scrum – den klart mest udbredte agile metode

Tilbage i 2001 var 17 amerikanske softwareudviklere trætte af måden hvorpå software blev udviklet. Forsinkelser, budgetoverskridelser, udmattede projektdeltagere og utilfredse kunder var gang på gang oplevelsen af deres projekter. De forfattede derfor et Agile Manifesto med 4 værdier og 12 principper for god software udvikling. De agile arbejdsmetoder var en realitet.

To af udviklerne, Ken Schwaber og Jeff Sutherland, forfinede efterfølgende de agile metoder, og udviklede rammeværket Scrum som er et regelbaseret rammeværk for effektiv udvikling af produkter og services. Rammeværket er i dag langt det mest anvendte agile metode, og har gået sin sejrsgang i mange virksomheder.

Scrum Masteren sikrer anvendelse af de agile metoder

Scrum er en anden måde at arbejde på. Og vil man have de agile metode til at virke, så er der behov for at en nøglemedarbejder tager ansvar for at arbejdsform og kultur ændres. Og Scrum Masteren har netop denne opgave. Scrum Masteren er ansvarlig for at udbrede anvendelse af de agile metoder i organisationen, og sikre at medarbejdere og ledere holder sig til reglerne. Scrum Masteren hjælper med at udbrede de agile metoder i form af Scrum principper, værdier, teori og regler, samt hvorledes virksomheden skal anvende rammeværket. Scrum Masteren sikrer også, at der løbende reflekteres over hvordan måden hvorpå der udvikles forbedres.

Tilstræb maksimal transparens – brug scrum boards

En vigtig del af Scrum og agile er transparens – at vi kan se arbejdet om arbejdet rykker sig. Scrum board’s hjælper teamet med at gøre opgaverne i både sprint og backlog synlige. Boardet opdateres dagligt af teamet og viser alle opgaver, der skal udfærdiges i det nuværende sprint.

Et Scrum board kan ses i forskellige varianter, men generelt er det opdelt i tre kolonner:

• Sprint backlog (to do)
• Doing (in progress)
• Done

Under planlægning af et sprint bliver opgaver flyttet fra backlog til doing-kolonnen i en prioriteret rækkefølge. Hver opgave bliver desuden tildelt et teammedlem, så alle i teamet, samt Product Owner og Scrum Master ved hvem der udførelsen af opgaverne. Når opgaven er udført, flyttes den til done-kolonnen. Du kan her læse mere om Scrum Board.

Brug kanban – en vigtig agil metode

I en effektiv “make to order” produktion har det i mange år været god kutyme at man “processer en ad gangen”. I Lean bruger vi udtrykket “one piece flow”. Det modsatte af one piece flow er at operatøren (eller opgaveløseren) arbejder på mange emner ad gangen (multi piece flow).

Der er forsket meget indenfor dette område, og når det gælder vidensarbejde, har man tilsvarende fundet ud af, at vores effektivitet falder væsentligt når vidensarbejderen arbejder på mange opgaver samtidig. Faldet i effektivitet skyldes de skift som vidensarbejderen  i løbet af dagen foretager mellem arbejde på forskellige opgaver/projekter. Dette kaldes shift-tasking.

Og for at undgå shift-tasking kan arbejdspakkerne defineres og sættes i en kø på Scrum boardet. Køen ar opgaver, arbejdspakker om man vil, er således gjort synlig, og man kan se den fysisk i sprint backloggen. Og princippet er så, at når man er færdig med en arbejdspakke, flyttes fra do til done, så plukker vidensarbejderen den næste i køen af opgaver fra “to do”. 

Arbejd i sprint’s – og afhold sprint møde

En vigtig agil metode går ud på at nedbryde arbejdet i små opgaver (arbejdspakker om man vil). Og tilsvarende defineres nogle små tidsperioder kaldet sprints, indenfor hvilke der så udvikles et antal af de små arbejdspakker. På den måde skabes overblik over opgaverne, og efter hver sprint periode, kan der følges op på opgaveløsning, og nye kan planlægges. På dette møde planlægger teamet hvilke opgaver eller features de vil udvikle i næste sprint. Teamet “trækker” opgaver fra produkt backlog til sprint backlog, hvor de aktive arbejdspakker befinder sig. Læs mere om agile arbejdsmetoder og sprint boards. 

Fra agile metoder til Scrum

Mens agile metoder ikke er specielt regelbaseret, så operationaliserede Schwaber og Sutherland agile metoder med udviklingen af Scrum. På figuren til venstre får du et indtryk af et Scrum model, proces flow. Der er en rytmisk “trummerum” i måden hvorpå udviklingsarbejdet forløber, og det er dette proces flow der er søgt skitseret i den grafiske fremstilling.

Daglige face to face møder

En vigtig agile metode er hele tiden at skabe transparens og fremdrift, og hvad der hindre arbejdet i fremdrift. Som led i dette afholdes et daglige “face to face” møde, af maksimalt 15 min. varighed, hvor teamet rapporterer til hinanden om fremgang og forhindringer. Hver team medlem besvarer følgende tre spørgsmål:

• Hvad har du nået siden sidst?
• Hvad regner du med at afslutte inden næste møde?
• Hvilke forhindringer oplever du nu?

Face to face mødet er ikke et sted hvor der problemløses. Er der brug for at diskutere noget, gøres dette på et efterfølgende møde. Det er en fordel at have Product Owner med på mødet idet Product Owner er kundens repræsentant og kender kundens behov. Du lærer mere om dette på Scrum kursus.

Små sprint’s – en effektiv agil metode

Et sprint tager normalt mellem 1-3 uger. I starten kan teamet med fordel bruge 3-4 uger, men når forståelsen for rutinen indarbejdes, man længden med fordel reduceres til 2 uger.

Udgangspunktet for et sprint er en prioriteret produkt backlog – en liste af opgaver der skal udvikles. I sprintet udvikles kun de opgaver som er aftalt inden sprintes start.

Retrospektivt – hvordan kan vi forbedre de agile metoder

Retrospektiv bruges til løbende at overveje, hvordan vi kan forbedre måden hvorpå vi samarbejder, herunder at skue tilbage på sprint forløbet og lære af de ting der er gået godt, eller mindre godt. For at frembringe et retrospektiv bør en workshop organiseres så de relevante personer kan komme med deres synspunkter. Det gælder om at få en åben og ærlig dialog, præget af vidensdeling og læring.   

Lær mere om agile metoder

Deltag på akademiets Scrum kurser eller Product Owner kursus, og lær mere om Scrum og Agile metoder. Du kan lære det hele på akademiets Agile Coach uddannelse. Lær om det hele på akademiets Scrum Master kursus eller Product Owner Kursus. Alternativt på akademiets kursus i agil projektledelse og få de nødvendige kompetencer til at navigere i en hurtigt skiftende og kompleks verden.