Compass hos Lego

Erfa gruppe mødes hos LEGO

Efter endt kursus er der mulighed for at mødes i erfarings udvekslings grupper

Lean ERFA møde hos LEGO

Casper og Kristoffer fra Compass Lean Six Sigma Kurser tog tidlig tirsdag morgen afsted til LEGO i Billund for at mødes med tidligere Compass Lean Manager kursister, og erfaringsudveksle om hvordan det er gået siden de var på Lean Six Sigma kursus. Vi var en lille eksklusiv gruppe med to fra LEGO, to fra Schneider, to fra Aarhus universitet og en fra Siemens Gamesa.

Vi startede Lean Six Sigma dagen omgivet af LEGO æsker på alle hylder. Bo og Helene fra LEGO fortalte inspirerende om hvordan LEGO fungerer som virksomhed, hvordan de arbejder med Lean og Six Sigma, om deres produktion, udvikling og kvalitetsstyring.

Herefter blev det rigtig spændende, og mere konkret om hvordan LEGO bruger Lean og Six Sigma. De fortalte om deres brug af Lean tavler, både fysisk og digitalt, og brugen af farvekoder, til at holde styr på hvor langt processerne er kommet, status mv. Vi hørte også om hvordan LEGO dynamisk organiserer (Lean) projektgrupper til forskellige projekter, og hvordan kommunikation mellem forskellige afdelinger styres og koordineres. Vi havde også en spændende erfaringsudveksling om hvordan LEGO havde prøvet nogle nye ting af, evalueret på dem, ændret dem, så de til sidst gav værdi – en sand Kaizen tilgang

Opstemt af denne spændende indledning på dagen fik vi en eksklusiv guidet tour i et lille LEGO-museum, af en mand der var utroligt kyndig og vidende på LEGO’s historie – virkelig interessant. Museet var bygget ind i Ole Kirk Christiansens gamle hjem, hvor vi så en masse originalt legetøj fra LEGO. Helt fra noget af det tidligste trælegetøj, op til de moderne Star Wars og Harry Potter serier, ligesom der var noget af Kirk familiens originale værktøj, bl.a. den første sprøjtestøbemaskine.

Efter en frokost med god Lean snak med masser af erfaringsudveksling kørte vi til produktionshallerne for at se på mere Lean. Vi fik en rundtur med en masse viden om hvordan produktionen fungerede, hvor stor den var, og hvordan Lean gennemsyrede det hele. Vi så både støberi og pakkeri, fine selvkørende robotter, og LEGO’s enorme lagerhal. Der var masser af god tid til at få stillet spørgsmål til både Bo og Helene og til vores guide der havde arbejdet på LEGO i over 40 år.

Sidst på dagen fik vi en god snak om hvordan det er gået os hver efter vores Lean Six Sigma kursus. Og især med at få implementeret Lean og six sigma, komplikationer om opstart af Lean, samt hvornår næste Lean Six Sigma møde skulle foregå.

Efter et godt Lean kursus gav Lean dagen på LEGO rigtig god inspiration til os alle om Lean transformationer, hvilke udfordringer virksomhederne har stødt på ved implementeringen, og hvilke værktøjer de har valgt at bruge. Tusind tak til Helene og Bo fra LEGO, og for at åbne dørene for os nysgerrige Lean entusiaster.

Mvh. Casper og Kristoffer fra Compass

Start med et Lean kursus

Ønsker du at tage denne Lean Six Sigma uddannelse, så kan du starte med Lean. Du har her et overblik over akademiets Lean kurser.

Lean kurser