Six Sigma Certificering

Yellow | Green | Black | Master Black Belt

Certifikater, diplomer og kursusbeviser. Læs om hvad du får med hjem fra dit kursus

Vi vil sikre os, at du bliver certificeret. Og din underviser vil sørge for, at du kommer fint igennem certificeringsprogrammet, også hvis det faglige måtte drille eller hvis du ikke er en haj til engelsk.

98,5% af akademiets kursister bliver certificeret. Hvordan det? Fordi vi har formået at sammensætte et certificeringsprogram der er mere værdiskabende, nyttigt, lærerigt, konkret, attraktivt og enklere end vores konkurrenter har formået det. Læs her hvordan.

Bliv certificeret

Akademiet anbefaler at du lader dig certificere. Men du modtager altid diplom på at du har deltaget på dit kursus, og har du ikke tid til, eller motivation for certificering er dette fint med os. Du kan altid efter kursusstart afgøre om du vil lade dig certificere. Vores motto er “Hvis kursisten ikke har lært, så har underviseren ikke undervist”. Med andre ord, det er vores ansvar at du kommer sikkert igennem din certificering, og det ansvar tager vi 100% på os!

98% bliver certificeret

Der er noget til enhver, og du vælger selv hvor meget du vil certificeres. Du beslutter selv hvor meget du vil certificeres, og ønsker du det hele, så er det fint med os og det er inkluderet i dit kursus honorar. Der er 3 niveauer:

  1. Diplom efter kursusdeltagelse. Deltag og modtag diplom for din deltagelse. Har du ikke tid og lyst til certificering, så modtager du altid diplom på din deltagelse.
  2. Compass certificering. Lean Six Sigma certificering fra yellow til master black belt. Certificeringen er på dansk sprog og udgøres af en kombination af multiple choice test og projektopgaver. Der er ingen tidsfrister i multiple choice testen og der er ikke tricky fælder der gør den vanskelig at bestå. Programmet er indeholdt i dit kursus honorar.
  3. International Six Sigma Institute™ certificering. Six Sigma certificering fra yellow til master black belt. Certificering udgøres af en multiple choice test på engelsk. Der er tidsgrænse på en time, og du skal være god til engelsk for at komme igennem. Der vil være ekstra forberedelse til denne certificering i form af læsning som du får tilsendt fra os inden du tager testen. Testen er en ren six sigma certificering.

Akademiet garanterer en nem og ubureaukratisk certificering tilpasset moderne Lean Six Sigma hvor softwaren gør det hårde arbejde for dig. Og du skal ikke bøvle med komplicerede statiske formler.

Hvad koster certificering

Certificering er indeholdt i dit kursushonorar. Efter certificering modtager du et certifikat hvorpå der står, hvad du har været igennem. Certifikatet er således din dokumentation for, og kvalitetssikring af dit vidensniveau. Derudover vil certificering være en fordel for dig den dag du søger nye opgaver og har brug for at kunne dokumentere din viden indenfor Lean. Akademiet oplever i stigende grad kursister der har behov for at kunne dokumentere deres kompetencer i form af certificering på deres CV, det er ikke altid nok at man har arbejdet med det.

Alle modtager diplom

Du modtager altid diplom på at du har deltaget på dit kursus, og har du ikke tid til, eller motivation for Lean Six Sigma certificering er dette fint med os. Du kan altid efter kursusstart afgøre om du vil lade dig certificere, og der er ingen tidsfrist indenfor hvilken du skal beslutte dig.

Compass certificering

Compass certificeringsprogram er på dansk sprog og udgøres af en kombination af multiple choice test og projektopgaver. Du lærer klart mest med denne certificering idet projektopgaverne give rig mulighed for at inddrage din egen hverdag i opgaven, og hermed kommer refleksionen.

Multiple choice test er på dansk sprog så du ikke har den barriere. Der er ikke indlagt snuble fælder i testen, og der er ingen tidsbegrænsning på. Test og projektopgaver gennemføres online hjemmefra så du kan tage dem i ro og mag i det tempo der passer dig bedst. Fee til certificering er indeholdt i dit kursus honorar, og du har ubegrænset antal forsøg til at gennemføre multiple choice tests. Det er vores ansvar at du bliver certificeret, og med denne certificeringsform sikre vi at du bliver certificeret.

Six Sigma Institute™ certificering

Ud over Compass certificering, så tilbyder akademiet også, som eneste udbyder i Danmark, Six Sigma certificering fra International Six Sigma Institute™ i USA. Instituttet udgør verdens største netværk af Six Sigma praktikere, entusiaster, ledere og specialister, og er det absolut førende indenfor Six Sigma certificering. Instituttet benyttes blandt andet af US Army, som har de ultimativt højeste krav til kvalitetssikring i både processer og produkter.

Denne certificering er på engelsk. Den udgøres af multiple choice test, og den er ikke enkelt at bestå. Ofte fordi det sproglige kan drille, og fordi man løber tør for tid – der er tidsfrist på en time. Du skal forudse ekstra tid til forberedelse til denne certificering, og din underviser vil forsyne dig med læsestof som du skal igennem inden testen. Læs mere på instituttets hjemmeside

Fee til certificering er inkluderet i dit kursus honorar, og din underviser vil forsyne dig med en token på din anmodning. International Six Sigma Institute™ tilbyder certificering fra Six Sigma yellow til Six Sigma master black belt.  Følgende fakta er gældende:

  • 10 forsøg inkluderet i dit kursus honorar
  • 50 multiple choice spørgsmål online hjemmefra
  • Engelsk sprog
  • 60 minutter
  • Fra Six Sigma yellow belt til master black belt
  • Adgang 1 år fra dit første forsøg
  • Intet krav om yellow, green og black før master black belt certificering

Kommende Opstart

Kontakt os

Tilmeld dig nyheder og opdateringer

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen