Titel: Six Sigma – hvad er det?

 Indhold: Her kan du få en grundliggende introduktion til Six Sigma og hvordan det kan bruges. Der gives også en kort introduktion til hvorledes det hænger sammen med kvalitetsoptimering.

 Underviser: LSSMBB Torben Madsen. Torben har 25 års erfaring med Lean og Six Sigma. Uddannet Harvard Business School. Har studeret Lean i Japan og har tung praktisk erfaring som Lean Manager, Udviklingschef og Divisionschef.

Hvad er six sigma?

Six Sigma, også skrevet som 6 sigma, er det til dato bedste kendte og mest effektive metodeapparat til at løse eller forbedre tekniske, organisatoriske eller procesmæssige kvalitetsproblemer, og skal du ikke på Six Sigma kursus, så kan du læse lidt mere her. Styrken ligger i at træffe kvalificerede beslutninger baseret på data, fremfor beslutninger baseret på antagelser eller intuition.

Man kan sige, at virksomheden bliver datadrevret og træffer beslutninger baseret på data. Er der behov for det? Ja, i høj grad, og der er rigtig mange penge at hente ved en datadrevet tilgang til at drive og udvikle forretning.

Hvis du arbejder i en C20 virksomhed, især produktionsvirksomhederne, så har hørt om Six Sigma. Og du har måske fået en introduktion, eller været en del af et forbedringsprojekt hvor det blev anvendt. For mange små og mellemstore virksomheder har metodeapparatet været for dyrt og for stor en mundfuld.

Men dette er under forandring. Six Sigma er i dag blevet væsentlig mere tilgængeligt, softwaren er billigere og mere brugervenlig, værktøjerne er modnet er gjort let forståelige. Det er ikke mere kun for ingeniører, almindelige mennesker kan lære værktøjerne, og softwaren klarer i dag statistikken for dem der ikke lige syntes at statistik er det fedeste.

Det handler om at anvende en struktureret, videnskabelig og datadrevet metode til at forbedre ethvert aspekt af en virksomhed, organisation, proces eller menneskelige aspekter. Og det handler om at engagere sig i disciplineret dataindsamling og analyse for at finde de bedste måder at imødekomme jeres kunders behov. Dette under hensyntagen til egne behov, minimering af ressourcemæssigt forbrug og maksimering af virksomhedens lønsomhed.

Hvem opfandt Six Sigma?

Six Sigma blev udviklet af virksomheden Motorola der op gennem 1970’erne havde stigende problemer med at konkurrere på produktkvalitet. I 1980’erne udviklede Motorola derfor metodeapparatet der var tænkt som en for virksomheden altomfattende kvalitetsfilosofi til sikring af høj kvalitet i bred forstand, herunder organisation, produkter, services og de dertil hørende processer.

Motorola’s hensigt med metodeapparatet var at udvikle en organisation, med tilhørende forretningsprocesser, produkter og services, så virksomheden var i stand til at møde kundernes forventninger mest effektivt og med færrest mulige omkostninger. Det blev en stor succes for Motorola, og hurtigt fulgte andre store virksomheder, her skal særligt GE nævnes, som næsten gjorde Six Sigma til en virksomhedsfilisofi.

Six Sigma i dag

Efter mange år med metodeapparatet er det blevet tydeligt, at styrken ligger i de metodiske værktøjer til at fremskaffe data, analysere data, kommunikere med data og træffe beslutninger baseret på data. Særligt nøglemedarbejdere der arbejder med kvalitet, og som jævnligt analyserer store datamængder, har behov for kundskaberne. Og vi kan se, at hovedparten af Compass kursister er netop nøglemedarbejdere og ledere med behov for at kunne analysere data. De kommer ofte fra virksomheder med mange data, som det seneste store online aktører.

Six Sigma og variation

Six Sigma sigter mod at fjerne variation i processer, produkter og services. Tanken er, at kunne genskabe præcis den service eller det produkt som kunden efterspørger, og gøre det konsistent over tid. Når du går på restaurant eller cafe har du præferencer. Måske går du på en bestemt cafe fordi du ved at både kaffen og den tilhørende service er præcis som du ønsker det. Det er vigtigt, at cafeen levere den samme serviceoplevelse konsistent over tid, ellers vil du måske blive skuffet. Det kræver at cafeens processer er standardiseret og at de har minimeret variationen i deres processer. Samme kaffe, samme styrke, samme sukker og kage på siden, samme tid om at tilberede kaffen, samme venlighed i serveringen, samme tilgang til aviser o.s.v. Med andre ord, minimering af variation i processerne. Six Sigma kan hjælpe med dette.

Arbejder du i produktion ved du hvor tricky og vigtig denne variation er. Specifikationer skal mødes skarpt, for at kunderne kan accepterer produktleverancer, og er dette ikke tilfældet, afvises leverancer med store omkostninger til følge. Motorola’s mobiltelefoner havde netop problemer med tolerancer tilbage i 1980’erne. Til sammenligning med Nokia’s telefoner var Motorola’s løse i samlingerne, og det efterlod brugeren med en fornemmelse af ringe kvalitet. Det var præcis den variation i tolerancer som Motorola ville minimere, og de havde nu et særdeles effektivt metodeapparat til netop det.

Six Sigma bælter

Motorola havde vanskeligt ved at motivere nøglemedarbejdere til at lære statistisk procesanalyse. De brugte et par uger på at finde en måde hvorpå de kunne “sælge” virksomhedens nye kvalitetsinitiativ til både ledere og nøglemedarbejdere, en måde hvorpå de kunne brande Six Sigma og gøre det attraktivt at lære. Ud kom ideen med Six Sigma bælter inspireret fra kampsport, og den prestige det var at have en højere rang.

  • White: Kender til begreber. Har fået en kort introduktion.
  • Yellow: Har fået træning. kan bruge en del værktøjer. Deltager i projekter og har ofte en vigtig rolle med at indsamle data. Kan udføre en del analysere selv.
  • Green: Kan hele DMAIC projektmodellen, og dermed mange vigtige ting i projektet. Behersker mange vigtige værktøjer og kan udføre mange analyser på egen hånd.
  • Black: Kan alt hvad en green belt kan plus en del flere avancerede værktøjer og metoder. Har typisk en tværorganisatorisk koordinerende rolle, og forankrer projekter til topledelsen.
  • Champions Master Black: Kan mere og mere rutineret. Master Black Belt’s ses sjældent i danske virksomheder.

Som i kampsport, kan du forbedre dine færdigheder i takt med at du lærer nye teknikker og bliver rutineret. Rækkefølgen er white, yellow, green, black og master black.

Six Sigma projektområder

Til at minimere variation og udføre procesforbedringer udgøres Six Sigma af 3 overordnede projektområder:

  1. DfSS – Design for Six Sigma: DfSS anvendes, når du ikke kan løse et problem ved at forbedre den eksisterende proces eller produkt. Derfor skal have redesignet en ny proces med tilhørende produkt der løser problemet. Alternativt skal der udvikles et helt nyt produkt/proces/serviceydelse.
  2. DMAIC: Den mest kendte og mest anvendte projektmodel. DMAIC anvendes når du ikke kender årsagen eller løsningen på et problem i en eksisterende proces/produkt. DMAIC står for: Define, Measure, Analyze, Design, Control.
  3. BPM: Business Process Management. Anvendes, når du skal sikre effektiv procesledelse, ved at måle på kvalitet og igangsætte forbedringer ved kvalitetsproblemer. BPM samler den overordnede ramme for Six Sigma tænkning, og sikrer succes med både DMAIC og DfSS.

DMAIC modellen

DMAIC projektmodellen er den mest anvendte model for gennemførelse af et projekt. DMAIC modellen udgøres af 5 faser som metodisk gennemgås i Six Sigma projektet. Forkortelsen står for Define, Measure, Analyze, Improve, Control. Hvert trin i DMAIC har et hovedspørgsmål som vi besvarer igennem projektet.

  • Define: Hvad er problemet?
  • Measure: Hvor stort er problemet?
  • Analyze: Hvad er årsagen til problemet?
  • Improve: Hvordan løser vi problemet?
  • Control: Hvordan fastholder vi løsningen?

Der skal her gives en kortfattet beskrivelse af de 5 faser: 

Fase 1 Define

I Define fasen søger vi at definere hvilket problem vi vil løse. Det lyder måske banalt, men ofte er det uklart præcis hvilket problem der søges løst, og hvad målsætningen med projektet er. Derfor Define fasen som det første i Six Sigma projektet. Hvis vi f.eks. har en proces, hvor processens ourput for en veldefinerert fejltype, så kan vi beslutte og definere, at vi kan leve med f.eks. 0,05 procent fejl. det skal også defineres hvornår det er en fejl o.s.v. Derfor starter projektmodellem med at definere hvad det er for en fejl vi ønsker at løse, hvornår er det en fejl vs. ok, hvordan afgør vi at det er en fejl, og hvilken tilstand ønsker vi at opnå, f.eks. hvor mange fejl er acceptabelt i processe. Define fasen afsluttes med at definere målet.

Fase 2 Measure

I define fasen definerede vi et mål f.eks. er 5% acceptabelt. Nu skal vi så måle (analysere) på processen for at forstå hvor stort problemet er. Hvis problemet er lille, så kan vi gå tilbage til Define fasen. Hvis problemet er stor, så går vi videre til Analyze fasen. Modellen er med andre ord ikke mere regid, end at vi altid kan tage bestik af situationen, og redefinere f.eks. en målsætning.

Fase 3 Analyze

Det gamle ordsprog om at man ikke kan løse et problem uden at kende årsagen til problemet holder 100% stik. Også i Six Sigma gør dette sig gældne, og i Analyze fasen søger vi at finde årsagen til problemet. Du skal tænke “Sherlock Holmes”. Der er mange mennesker involveret, det kan være komplekst, du vil høre mange udsagn, holdninger og antagelser. Du vil opleve, at selv medarbejdere med mange års erfaring med den specifikke proces, vil have forskellige holdninger og antagelser om hvad problemet er og hvordan det kan løses. Sherlock Holmes står imod dette pres, og baserer kun sine konklusioner på fakta. I Six Sigma verdenen er fakta = data.

Fase 4 Improve

I Analyse fandt vi årsagen til problemet, og i Improve fasen skal vi så løse problemet, og vi går ikke ud af Improve fasen før vi rent faktisk har løst problemet. Bemærk, at uanset hvor sikre vi er på at vi kender årsagen til problemet, og at vi har fundet en løsning på problemet, så vil dette løsningsforslag altid være en hypotese. Vi kan ikke være sikre på at vores løsning fungerer. De første broer mennesket byggede styrtede sammen. De første hængebroger styrtede også sammen. De første IC4 tog var ikke gode, og de første Sundhedsplatforme var heller ikke gode. Det er fordi, at både IC4 og Sundhedsplatformen begge er baseret på en hypotese om at de vil være gode i drift. Men ingen kunne vide dette med sikkerhed. Vi går ikke ud af Improve før den nye tilstand er bedre eller problemet er løst. Vi holder derfor løsningen op mod målet eller succeskriteriet fra Define fasen.

Fase 5 Control

Har du haft et kursus i projektledelse, så kender du sikkert det fortærskede – implementering – implementering – implementering, og det gælder også med Six Sigma projekter. Problemet er, at den nye tilstand, af mange forskellige årsager, glider tilbage i den gamle tilstand. Det er svært for os mennesker at ændre adfærd, og vi, er tilbøjelige til at gøre det vi plejer. Comtrol fasen har derfor fokus på at fastholde den nye tilstand. Hent konkret definerer vi det nye standard arbejde i instruktioner med tilhørende træning og uddannelse. Og det er en ledelsesopgave at tilse den reele adfærdsændring.

Hvad betyder Six Sigma?

Lidt nørdet, så er målet at opnå Six Sigma (6 sigma) – seks (six) standardafvigelser (sigma). Dette beregnet mellem middelværdi og den nærmeste specifikationsgrænse. Den statistiske repræsentation  beskriver således nummerisk, hvordan en forretningsproces opererer. For at opnå Six Sigma, må en forretningsproces ikke producere mere end 3,4 fejl per en million muligheder. En fejl er defineret som en hændelse udenfor kundens specifikationer (eller den interne kundes specifikationer). Processens sigma beregnes i praksis ved hjælp af statistisk Six Sigma software. Så det bliver her lidt nørdet, men det er ikke noget du skal bruge meget tid på – her hjælper softwaren med den komplicerede del.

Hvad er Six Sigma kommunikation

Vi var tidligere inde på at vi ønsker at træffe beslutninger baseret på data og fakta. En vigtig del af Six Sigma er derfor at kunne kommunikerer analyseresultater således at kolleger uden statistisk baggrund kan forstå analyseresultaterne. Det er ikke god praksis at sende en masse tabeller til beslutningstagerne. Resultaterne skal forklares og visualiseres så interessenter og beslutningstagere kan forstå præcis de konklusioner der kan uddrages at analysen.

Six Sigma i service og administration?

Six Sigma har stor udbredelse i produktionsvirksomheder, men de seneste år kan vi se en stigende interesse for at anvende metodeapparatet i service administrative virksomheder. Kan det bruges? Ja i høj grad. Det er en udbredt myte, at Six Sigma kun er for produktion. Når vi kigger på deltagerne på Compass åbne kurser, så ser vi en stigning blandt alle virksomheder der har mange data, herunder:

  • Produktionevirksomheder
  • Sundhedsområdet – både offentlige og private virksomheder
  • Financiel sektor
  • Telekommunikation
  • Online virksomheder

Six Sigma kan anvendes i både produktion og servicevirksomheder, og det er en myte, at det kun kan anvendes i produktion.

Six Sigma og Kvalitets omkostninger

Kvalitetsproblemer koster dagligt virksomheder rigtigt mange penge. Six Sigma har derfor fokus på at minimere omkostninger forbundet med dårlig kvalitet. Dertil knyttes begrebet CoPQ – Cost of Poor Quality. Begrebet understreger vigtigheden af metodeapparatets fokus på kvalitetsforbedringer med de tilhørende omkostninger. Du kan lære mere på akademiets Six Sigma kurser, eller du kan her læse mere om Wiki Six Sigma

Andre gik til

Andre så også

Six Sigma Bælter

Hvad betyder Six Sigma

Kriterier for Six Sigma

Flow

Kommuniker med data

Six Sigma og variation 

Lean vs. Six Sigma

Vores kurser

N Undervisere uddannet i Japan
N Certificering inkluderet
N Fleksible kursus datoer
N Online Lean kursus materiale
N Tilknyttet ERFA netværk

Spørgsmål og kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Andre læser også

Hvad er lean?

Gemba

Værdistrømme og flow

Kaizen

PDCA-cirklen